Part of Lantmännen Unibake

Sådan bages brødet

Rugbrød - sådan bager vi

Rugbrød

Basen i alt vores rugbrød er vores surdej. Hos Schulstad har vi vores egen surdej, som vi plejer og passer, så den giver et ensartet og lækkert brød hver gang.

Surdejen er sammensat af en række forskellige gærsvampe og mælkesyrebakterier for at give brødet den helt rigtige smag. Surdejen modner i 10-12 timer inden den opslæmmes, og bruges i vores rugbrødsdej. Det giver smag, konsistens og saftighed til rugbrødet.

Rugbrød split deck

Der findes mange forskellige typer af rugbrød. Nogle er bagt med masser af kerner og meget fuldkornsrugmel, og er derfor af den bastante type. Andre er bagt af rugsigtemel, der kommer fra det inderste af rugkernen, hvilket gør det mere blødt. Alle rugbrød er udviklet fra bunden, og ingredienserne er nøje udvalgt efter, hvilken profil det færdige rugbrød skal have.

Vi ælter rugbrødsdejen i store kar med flere hundrede kilo dej. Herefter står dejen og hviler lidt, inden den tippes ned i en stor tragt og transporteres hen til formene, hvor den vejes af. Formene er sprøjtet med rapsolie, så dejen ikke sidder fast. Hvis brødene skal drysses, sker det lige efter, de er kommet i formene.

Rugbrød split deck

Nu er brødene klar til at hæve. Det foregår i et stort rum, hvor formene bevæger sig med en konstant temperatur og fugtighed.

Når brødene er hævet færdig, er de klar til at blive bagt. Bagningen sker i en lang ovn, hvor brødene føres gennem forskellige temperaturzoner for at opnå et perfekt resultat. Inden brødene skæres i skiver og pakkes, skal de køles ned i et specielt kølerum, hvor luft og tryk kontrolleres, så man ikke forurener det bagte brød. I pakkeriet sikrer man ligeledes, at brødene ikke udsættes for forurening, hvilket er meget vigtigt, da vi ikke bruger konserveringsmidler i vores brød.

Nu er brødene pakkede og klar til at blive sendt med en af vores lastbiler ud til butikkerne, hvor du kan finde dem på hylderne. Sådan får du nemt friskt brød med hjem hver eneste dag. 

Hvedebrød - sådan bages brødet

Hvedebrød

Hvedebrød dækker over flere forskellige typer af brød, såsom franskbrød, boller, toast og sandwich. Opskrifterne afhænger naturligvis af, hvilket produkt der skal bages. For os er det meget vigtigt, at brødene kan holde sig friske og spises direkte fra posen. Det har vi derfor altid fokus på, når vi udvikler nye, lækre hvedebrød.

Vi ælter først dejen til vores hvedebrød i store kar med flere hundrede kilo dej. Først æltes der langsomt for at samle ingredienserne og derefter hurtigt for at danne det glutennetværk, der sikrer, at dejen hæver, som den skal. 

Hvedebrød - sådan bages brødet

Efter æltningen afvejer vi dejen og alt afhængigt af, hvilket brød vi bager, formes dejen nu til boller eller brød. Nu bager vi brødene, så de enten bliver bagt sammen i siderne eller står frit. Hvis det er toast eller sandwich, vi bager, kommer vi efterfølgende brødene i en passende form.

Brødene transporteres herefter på et langt bånd gennem vores hævetunnel, hvor temperatur og fugtighed kontrolleres. Herefter bager vi brødene i en kæmpe ovn, hvor de føres gennem forskellige temperaturzoner for at opnå den helt rigtige bagning. 

Når bagningen er overstået, køler vi brødene ned i et specielt kølerum, hvor luft og tryk kontrolleres, så det bagte brød ikke forurenes. I pakkeriet er der også fokus på, at brødene ikke udsættes for forurening. Det er meget vigtigt, da vi ikke bruger konserveringsmidler i vores brød.

Nu er brødene pakkede og klar til at blive sendt med en af vores lastbiler ud til butikkerne, hvor du kan finde dem på hylderne. Sådan får du nemt friskt brød med hjem hver eneste dag. 

Holdbarhed & Opbevaring

Holdbarhed & Opbevaring

Alle fødevarers holdbarhed afhænger af, hvordan, og ved hvilken temperatur, fødevaren opbevares, og hvilken type indpakning der anvendes. Vi oplyser om holdbarheden på vores brød ved at angive datoen, som brødet er mindst holdbart til. Hvis vores brød opbevares i originalpakningen, og ved almindelig stuetemperatur, holder det sig altid mindst til denne dato.

Det meste af vores brød er skiveskåret, da de fleste af vores kunder helst vil have deres brød sådan. De tekniske muligheder betyder, at vi i dag kan skære vores brød i skiver blot en time efter, det er kommet ud af ovnen, og mens det endnu er varmt. Tidligere stod brødene til afkøling i op til 24 timer, hvilket medførte en større udtørring af brødet, inden det blev skåret i skiver og pakket.

Vi har valgt ikke at anvende konserveringsmiddel (tilsætningsstof der forlænger holdbarheden) i vores produkter. Det betyder, at brødet har en holdbarhed på 6-10 dage afhængigt af brødtypen.

Opbevaring

Korrekt opbevaring er helt afgørende for at holde et brød friskt, saftigt og lige til at spise. Brød opbevares bedst ved stuetemperatur i en tætsluttende plasticpose. Brød kan sagtens fryses, men nogle typer kan dog have en tendens til at smuldre, når de bliver tøet op. Ved frysning anbefaler vi, at man anvender en plasticpose i god kvalitet, der kan lukkes helt tæt.

Kontakt
Kontakt

Lantmännen Schulstad A/S 

Avedøre:

Hammerholmen 21-35
2650 Hvidovre

 

+45 36 39 71 00

© Lantmännen Unibake 2016 | Schulstad er en del af Lantmännen | Privat Politik

Lantmännen Schulstad A/S / Hammerholmen 21-35 / 2650 Hvidovre / Tlf +45 36 39 71 00