Part of Lantmännen Unibake

Korntyper

Hos Lantmännen Schulstad har vi stor fokus på kvalitet og bageevne af det mel, vi bruger. Møllen blander korn fra forskellige landmænd for at lave et mel, som er specielt godt til at bage brød af. Vi anvender fortrinsvis de mest almindelige korntyper som hvede, rug og havre, men arbejder også med mere specielle typer. 

Hvede

Hvede

Hvedens gode bageegenskaber har gjort den til den mest dyrkede kornart i Danmark. Almindelig hvede, som faktisk hedder rød hvede, bruges til hvedemel og grahamsmel. Fint formalet hvedemel som er fri for skaldele bruges mest til hvidt brød som boller, franskbrød, flütes og kager.

Hvid hvede er en hvedesort, der er mere mild i smagen end almindelig hvedemel. Man kan derfor benytte hele kornet (til fuldkornsmel) og få samme smag og lyse farve som i almindeligt hvedebrød. Det har en stor sundhedsmæssig værdi i forhold til almindelig hvedemel, når det gælder indhold af fibre, vitaminer og mineraler. Kernerne er næsten fedtfri, men giver en masse værdifulde vitaminer og mineraler som f.eks. E og D-vitaminer samt jern.

 

Rug

Rug

Rug dyrkes næsten udelukkende i Nordeuropa. Ved bagning af rug anvendes som oftest hele kornet, fuldkornet. Rug bugner af opløselige fibre, der svulmer op i maven og mætter for ganske få kalorier. Indeholder endvidere E-vitamin.

Havre

Havre

Havre indeholder ligeledes mange fibre, der kommer fra den afskallede kerne. Fibrene giver god mæthed og binder væske. I flere lyse brødtyper anvendes havre for at bage et lidt grovere brød. Havre indeholder de sunde fedtsyrer og er desuden rig på B-vitaminet niacin.

Byg

Byg

Byg er en af de ældste kornsorter. De fedtfattige kerner indeholder rigtig mange fibre og mange kulhydrater, der giver en god energi. De bidrager desuden med en god del kalium samt jern.


De forskellige meltyper bestemmes af, hvilken kornsort der er anvendt, og hvor meget af kornets skal, der er tilbage i melet. Kornsorten og den efterfølgende behandling har stor betydning for fiberindholdet.

Kontakt
Kontakt

Lantmännen Schulstad A/S 

Avedøre:

Hammerholmen 21-35
2650 Hvidovre

 

+45 36 39 71 00

© Lantmännen Unibake 2016 | Schulstad er en del af Lantmännen | Privat Politik

Lantmännen Schulstad A/S / Hammerholmen 21-35 / 2650 Hvidovre / Tlf +45 36 39 71 00